Åbenrå den 8. april 2017

Rapport fra turen til Aabenraa 8. april 2017

Efter en fantastisk forår, valgte vi på den eneste rigtige aprilvejrsdag, at tage til Aabenraa, så vi blev godt blæst igennem. Desværre valgte fiskene at hytte deres gode skind. Så vi 11 fiskere måtte nøjes med 25 flade og 4 små torsk. Selv Vagn - der plejer at have problemer med, st slæbe fangsten hjem, måtte nøjes med EN fladfisk, Til gengæld var det den største på 530 gram. Vagn vandt så præmien og fik dermed turen betalt - så han var glad trods alt.

Det er så positivt, at vi ikke kan beskyldes for, at opfiske landets fiskekvota. Det var skønt, at komme igang med årets fiskeri, og alle var glade og tilfredse - trods alt.