Det gule rev den 4. juni 2016

Tur til det Gule Rev med M/S MUDDI fra Thyborøn.

5 forventningsfulde medlemmer kørte mod Thyborøn den 3. juni 2016 for at tage på det gule rev med M/S Muddi. Vi nåede Thyborøn kl 2200. Efter lidt indkøb af grej havde vi hyggesnak med de øvrige der skulle med på turen - vi havde allieret os med nogle flinke folk fra Hedensted for at få skivet solgt. Vi gik til køjs inden mindnat. Kl 0200 den 4. juni starteded skipper Muddi og sejlede mod vest. De første stod op kl 500 - solen var lige stået op og der var havblik.

Kl. godt 800 startede fiskeriet - ganske kort efter havde vi alle bid. Vagn hev en krabat op på 11,36 kilo op i første forsøg. Det blev den største fisk på turen, og Vagn har dermed vundet pokalen for andet år i træk.

Vi fangede bare fisk og fisk, og mange ganske pæn fisk. Efter hånden som baljerne blev mere og mere fulde genudsatte mange torsk op til 2-3 kilo - det har vi da ikke oplevet før.

Det var dog ikke alle der fangede ligemeget - selvom vi alle tilsyndeladende havde næsten samme udstyr og gjorde det på samme måde.

Vagn fangede ubestridt mest, og fik 3 gange som meget fisk med hjem som ham der fangede mindst - det kan ikke bare være held, så vi må se om vi ikke kan lure ham af til næste tur.

Fiskeriet sluttede kl 1800 og vi havde 4½ times sejlads mod Thyborøn. Der var strålende solskin hele dagen, og en kølig havbrise på vejen indad blæste det lidt op, så Muddi rullede noget i bølgerne. Vi sluttede med en meget smuk solnedgang. En helt perfekt tur - det er underligt, at vi har så svært ved at få medlemmerne med på du ture.

Vagn med den store fisk - Desværre var fotografen ikke så dygtig som Vagn

Her er dokumentation for fisken.

Men Ove var da ej heller så ringe til det.

Det var så afslutningen på en fantastiks tur.